Portalen om tro - ro i ly af korset!

E-mail: admin@tro.dk

Sprog
- Dansk
- English
Hjælp

Israel
Kristendommens jødiske rødder

Dato for offentliggørelse

25 Apr 2010 00:56

Dokumenttype

Undervisning

Emner

Jøderne

Forfatter

Oskar Edin Indergaard

Referat: d.8/2. 02. - Herning Folkeblad.
KRISTENDOMMENS JØDISKE RØDDER

   Israel er Guds folk på en spesiel måde. Gud har nedlagt sine planer og nådegaver i dette folk, skriver denne bogs forfatter; cand.philol. Oskar Edin Indergaard.
   "Vi må ikke sammenblande Guds planer med Israel, med Guds planer med den kristne menighed" (sitat fra bogens side 11.)
   Man må i sandhed sige, bogen er også for jøder. For hvorledes blev jødedom til kristendom?
   Hedningekristme forbliver (billedligt) som vilde grene, der er podet på et ædelt oliventræ. Det får sin kraft derfra, men fortsætter med at være som vilde grene; se Rom.11,17.
   Herrens tilsidesættelse af Israel blev forudsagt af blandt andre profeterne Jeremias 9,23-24 og 29,11. Hoseas 6,2. Matteus 26,61. Johannes 2,19.
   Denne midlertidige tilsidesættelse opfyldte Guds forud besluttede "hemmelighed", bestående af Jesus-troende jøder og Jesus-troende hedninger. Se: Romerbrevet 11,25 og 16,25. Efeserne 1,4 og 3,8-10.
   Forfatteren retter en del misforstående uoverensstemmelser. For eksempel på side 21: Lukas 22,56-62: Hanen der galede ved Peters fornægtelse, var ikke en hane. Det var en præst.
   På hebraisk blev han kaldt for "gaver", og det er oversat med "tempeludråber".
   Hver morgen udråbte han tre sætninger:
                                                   "Alle præster skal gøre sig færdig til ofringerne"
                                                   "Alle leviter skal gå til deres stationer"
                                                   "Alle jøder må komme til guds-tjeneste."
   Øvrige bøger fra forfatterens hånd er fundamentalistiske, d.v.s. forventer profetiernes opfyldelse i kommende tidsperiode, ligesom apostelen Paulus i Rommerbrevet 11,12.
   Bogen peger på hvorledes en ny Bibelvækkelse vil kunne begynde.
   Mindretallet er også villet af Herren: 4.Mosebog 11,27-29. Markus 9,38-39. Lukas 9,49-50.
   Oskar Edin Indergaards bøger redegør for Herrens både usynlige og synlige virke - Bibelhistorisk - respektfyldt - Åndsbåret.
   Selv om bogen kan være vanskelig for umyndige (Esajas 28,13.) og ukendt for de fleste i Danmark. Lad os derfor heller ikke her "kaste barnet ud med badevandet".

Filantrop E.L.K.

Referat fra bogen: Matteus Evangeliet, Jesu liv og Lære.
Af samme forfatter: Fra siderne 112-113 og 145:

                                  TO TIDSPERIODER. Det var også Søren Kierkegaards problem, han sagde:
   Jesu lære indeholdt DE STØRSTE UDFORDRINGER til jøderne på en række områder, men han indså også at hverken han selv eller andre formåede at leve op til dette.
   Han påstod derfor at Jesus ikke havde vundet en eneste efterfølger, og at kristendommen derfor ikke eksisterede, for mennesker lever ikke i samsvar med Jesu lære. Han tvivlede derfor også på sin egen frelse. (Samlede værker 2.,b.s.359)
   Det er ikke det mindste rart at en tænkende mand som Søren Kierkegaard mente at der ikke fandtes nogen som kunne efterleve Jesu lære, og at der dermed heller ikke fandtes nogen som kunne kalde sig for en kristen.
   Dersom han havde regnet med de forskellige tidsperioder og deres egenart, så havde han forstået at Jesu lære angår Riget for Israel og ikke den kristne menighed.
   Men han skal æres for at han tog Jesu lære alvorlig. Det er trods alt bedre end en blanding af de to lærer, som vi har i vore menigheder og i den forkyndelse, som bliver givet i de kristne menigheder. (s.145.)
   DE FORSKELLIGE TYPER NÅDE.: Ved afslutningen af denne 2000-årige periode skal jøderne tage imod Jesu fra Nasaret som deres Messias. I mellemtiden udtages den kristne menighed. Den er baseret på Paulus' Skrifter - om den ufattelige nåde, som vi har i Jesus Kristus: Ef.2,7. Det græske ord som her er oversat med "overvættes", kan lige så godt blive oversat med "USPORLIGE". Det vil sige: Vi kan ikke spore dem op. Det vil sige at vi ikke kan finde denne nåde, som Paulus omtaler - i Tanach sine Skrifter eller i de jødiske Skrifter i N.T.
   Den nåde som Paulus forkyndte var en SPESIEL TYPE NÅDE, som ikke havde været før i frelsehistorien. (Se Robert C.Brocks bog: The importance of the Apostel Paul., s. 14.)
   Gud er mægtig til at (give) os ALLE TYPER NÅDE I RIGT MÅL: 1.Kor. 9,8. Alt det som Kristus og Den Hellige Ånd giver os, er udtryk for Guds nåde. I Paulus' forkyndelse er ofte ordet "nåden" identisk med ordet "troen". Vi har flg. typer nåde i den kristne menigheds periode:
"DEN FRELSENDE NÅDE": Rom.3,24.
"DEN BEVARENDE OG OPBYGGENDE NÅDE": Ap.Gr. 2o,32. Rom.5,2.
"DEN VOKSENDE NÅDE": Rom.5,20.
"DEN HERSKENDE NÅDE": Rom.5,21.
"DEN VIRKENDE NÅDE": 1.Kor.15,10.
"DEN KALLENDE NÅDE": Gal.1,15.
"DEN ÅNDSGIVENDE NÅDE": Gal.3,2.
"DEN KRAFTGIVENDE og HELBREDENDE NÅDE": Ap.Gr.14,3. Gal.3,5.
"DEN TRØSTENDE og HÅB-GIVENDE NÅDE": 2.Tess.2,16.
"DEN EVIGE NÅDE": 2.Tim.1,9.
"DEN STYRKENDE NÅDE": 2.Tim.2,1.
"DEN IBOENDE NÅDE": 2.Tim.4,22.
"DEN ÅBENBAREDE NÅDE": Titus 2,11.
"DEN OPTUGTENDE og OPDRAGENDE NÅDE": Titus 2,12.

Den kristne menighed kommer til at blive et UDSTILLINGSVINDUE for verden i den kommende tidsalder, for at vise hvor ufattelig stor hans nåde har været mod denne frelseforsamling, og for at vise den ufattelige kærlighed han har nedlagt i denne menighed.

"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:

Maribo
Maribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 på Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!

Når vi undlader at bede i en hel uge, mister vi en masse styrke

frit efter Allen E. Vartlett

Overblik

Kategorier

Om tro.dk

Denne portal har til hensigt at bibringe spændende artikler for den som interesserer sig for livets vigtigste spørgsmål. Den tager udgangspunkt i den kristne trosverden, men vil på sigt også gerne belyse trosretninger, som kan være vanskelige at forholde sig til. En del af teksterne er på engelsk, da langt de fleste artikler er gode artikler fundet andetsteds på nettet.
Der er også artikler på norsk, samt enkelte på flere sprog.
Rigtig god fornøjelse - skriv her hvis du ønsker at gøre opmærksom på noget!