E-mail: admin@tro.dk

Fra  Ivarfjeld.wordpress.com/
Af Ivar Fjeld.

Folk, der prædiker Erstatningsteologi,  lærer, at Bibelens Gud har afsluttet sin særlige forbindelse med det Jødiske folk. Heller ikke den moderne stat, Israel, har nogen betydning i Hans plan for den endelige dom over Verden. Israel og det Jødiske folk vil heller ikke stå i centrum for Hans Søns andet komme.

De fortæller os, at vi ikke skal give Israel for meget opmærksomhed. Vores støtte til Israel er baseret på den samme kærlighed, som vi har til alle nationer. Vi skal dele vores tro på Jesus med det Jødiske folk, ligesom med alle andre mennesker på Jorden. Det jordiske Jerusalem er uden betydning for Gud, og kan derfor opdeles uden konsekvenser i forholdet til Gud. Vi bør hellere fokusere på det Himmelske Jerusalem, som stadig er usynligt, og endnu ikke er kommet ned til os fra Himlen.

Er denne undervisning Bibelsk, og udtrykker den vor Himmelske Faders vilje?

Nej, det er en frygtelig fejltagelse.

Bibelens Gud bekymrer sig meget om Israel. Han sagde, at Han ville samle det Jødiske folk fra alle de nationer, som Han havde spredt dem til, og bringe dem tilbage til det land, Han lovede deres forfædre som et evigt hjemland. (Ezekiel 36:24). Dette løfte blev opfyldt i 1948. Uanset, hvad vi måtte mene om det, har det ikke nogen indflydelse på Guds karakter. Ham kan vi have tillid til. (1 Mos 17:7-8). At staten Israel har overlevet 60 års konstant fjendtlighed er i sig selv et mirakel og vore dages bedste bevis på, at der er en levende Gud, som kæmper for Israel.

Den Zionistiske bevægelse er farverig. Kun få af dem forstår, at det er Gud, der har samlet dem, og vil blive ved med at samle dem hjem til Israel, for at forberede Verden for det mest fantastiske øjeblik nogensinde: Messias's genkomst! Først vil Han komme i Himlens skyer, og til sidst sætte sin fod i Jerusalem.

Hvordan kan vi vide, at Messias vil ende op i Jerusalem?

I ApG 1:11 fortæller to engle disciplene om Jesus, at deres Herre skal komme tilbage på samme måde, som han forlod dem. Han steg op til Himmelen fra Oliebjerget i Jerusalem.

Zak 14:4 forklarer denne genkomst i detaljer:

" På den dag skal han  stå  på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem. Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd, og I skal flygte ind i min bjergdal - dalen når indtil Asal - ja, flygte, som I flygtede for jordskælvet, dengang Uzzija var konge i Juda. Da kommer Herren min Gud og alle de hellige med ham."

Denne dal er der ikke - dette er ikke sket endnu. "Hans fødder"  skal foretage en  "touchdown" (landing). Paulus forklarer, at Han skal komme og dræbe den onde (eller lovløse), som sidder i Guds tempel og hævder at være Gud. I det nye Himmelske Jerusalem er der ikke behov for en "touchdown"  eller for at danne en ny dal, ej heller vil "den onde" have en plads i det Himmelske Jerusalem!!! Men vær sikker på: Også det nye Himmelske Jerusalem skal komme som lovet. Men først vil Jesus besøge det jordiske Jerusalem. Dette er byen, hvor Han døde for vore synder, og til den samme by vil Han vende tilbage for at dømme alle nationer.

I Lukas 13:35 forklarer Jesus, at det Jødiske folk skal blive  overrasket over, at Han, som er kommet, er deres frelser, deres Messias. De skal stå over for Ham i vantro, og prise Ham. I Lukas 14:4 forudsagde Jesus, at lige før Han vender tilbage, vil Jerusalem blive  omringet af hære.  Alle nationer vil samles mod Israel, men de vil blive dømt for at gå imod Guds Ord, der har lært os, at velsigne Israel og hjælpe dem. Profeten Joel advarer os imod at dele Zion - Israel - Guds land, og forsøge at sprede det Jødiske folk. (Joel 3:2). Det er præcist, hvad FN og alle nationer forsøger at tvinge Israel til at gøre i vores generation.

Israel er ikke uskyldig, men skal stå overfor dom for sine synder og ulydighed. Men du har ikke ret til at dømme og gå imod Israel. Nationen er ikke en trussel for nogen. Den længes efter fred, sikkerhed og tryghed. Hvis du har valgt Israel som din fjende, har du også valgt at kæmpe imod den eneste sande og levende Gud i Bibelen. Gør ikke det.

Giv dit liv til den Jødiske Messias. Og vælg at stå med Israel i alle deres problemer.

"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Mange kristne er så svage, skrøbelige og mangelfulde i åndelig kraft, at de ikke kan klare at bede mere end et par minutter af gangen.
Wesley L. Duewel