E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:09
Emner
Opstandelse

Fra påsken til opstandelse!

Matt 26,17

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?"

Mark 14,12

Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham: "Hvor vil du have, at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet til dig?"

Luk 22,15

og han sagde til dem: "Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide,

Luk 22,21

Men se, han, som forråder mig, har sin hånd her på bordet sammen med mig.

Mark 14,29-30

v29 Peter sagde til ham: "Om så alle andre svigter, så gør jeg det ikke."
v30 Men Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: Allerede i nat, før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange."

Joh 18,2-3

v2 Også Judas, som forrådte ham, kendte det sted, for dér mødtes Jesus ofte med sine disciple.
v3 Judas tog så vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover med lygter og fakler og våben.

Matt 26,57

De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet.

Luk 22,56-57

v56 En tjenestepige så ham sidde ved ilden, kiggede nøje på ham og sagde: "Han dér var også sammen med ham."
v57 Men han nægtede det og sagde: "Jeg kender ham ikke, kvinde!"

Matt 27,22-23

v22 Pilatus spurgte dem: "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sagde alle: "Han skal korsfæstes!"
v23 Han spurgte: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte blot endnu højere: "Han skal korsfæstes!"

Luk 23,26

Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus.

Matt 28,1-2

v1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven.
v2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den.

Mark 16,9

Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af.

  

"dagens by 12-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Løgstør

Løgstør - Limfjordsmuseet2.JPGLøgstør er en fjordby i Himmerland med 4.284 indbyggere (2014), beliggende ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 kilometer vest for Aalborg og 64 kilometer nord for Viborg. Et par kilometer mod nordøst forbinder primærrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen. Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Trods sin relativ sene status som købstad (år 1900), består Løgstørs bykerne i dag af gamle gader med små huse bygget til 1800-tallets fiskere og sømænd. Ét af disse huse blev i 1918 skænket af danske husmænd til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg (f. 1861 - d. 1936), der boede i huset indtil sin død. Det er i dag beliggende på Johan Skjoldborgs Vej. En anden bemærkelsesværdig bygning er Løgstør Kirke, en nygotisk bygning opført i røde mursten i 1893 med et højt slankt tårn vendt mod vest. Johan Skjoldborgs gravsted er placeret på kirkegården. Tæt ved havnen står Løgstør Grunde Fyr, opført i 1908. Det er et såkaldt dobbeltfyr med to trætårne placeret oven på en hvidmuret bygning. Fyret regnes som ét af de mest særprægede fyrtårne i Danmark. Ud mod havnen ligger også Hotel du Nord, som er et gammelt hotel med tilhørende restaurant, meget kendt blandt turister ligeledes lokale.

Ved Løgstør findes desuden Frederik den VII's kanal, der blev skabt i årene 1856-61, fordi fjordområdet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende. I hver sin ende af kanalen står to par kanalbetjenthuse, alle fire bygninger hvidmurede med røde tegltage. De to nordlige kanalhuse indgår som en del af Limfjordsmuseet, et kulturhistorisk museum med udstillinger om fortidens fiskeri, søfart, bådebygning, strandjægere, krejleri og handel ved Limfjorden. Det er muligt for besøgende at vandre ad trækstien langsFrederik den VII's Kanal, ligesom man kan få en guidet sejltur på kanalen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
"Indtil nu har jeg måtte tale til jer i billeder, men den tid kommer, hvor det ikke er nødvendigt længere. Da vil jeg tale klart til jer om Faderen. Når det sker, kan I også gå direkte til ham i mit navn. Det er ikke nødvendigt, at jeg går i forbøn for jer hos Faderen, for han elsker jer, fordi I elsker mig og fordi I tror, at jeg er kommet fra ham"
Jesus (Johs 16, 25)