E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
14 Jul 2014 18:39
Forfatter
Jan Willem van der Hoeven

Fra  Cdn-friends-icej.ca/
Ved Jan Willem van der Hoeven.
(Som pdf-fil til udskrift  her )
Reprise.

Jesus blev af sine disciple spurgt, om Han ville genoprette Riget for Israel på det tidspunkt, hvortil Han svarede:

"Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«  ApG 1,6-8.

Jesu svar indebar, at selv om det gunstige tidspunkt for Israel var i det øjeblik med hensyn til at række det til ikke-Jøder, ville der blive en særskilt tid, hvor Gud ville genoprette "Riget for Israel." Denne sandhed bliver klart lært i hele Skriften. Når fylden af ikke-Jøder er gået ind i Guds rige, vil Han igen give sit gamle folk, Jøderne, en ny tid med nåde og gunst. 

Der er en række vers i Det nye Testamente som yderligere formulerer dette princip. Peter talte til Jøderne, og sagde:

"...så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem  sine hellige profeters  mund."  ApG 3,20-21.

Senere i Apostlenes Gerninger siger Jakob: 
"Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med  profeternes ord,  sådan som der står skrevet: ›Derefter vender jeg tilbage og  genopbygger Davids faldne hytte (tabernacle,KJ); jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den."  ApG 15,13-16.

Det fremgår klart af disse vers, at Gud før "genoprettelsen af Riget for Israel" og genopbyggelsen af "Davids faldne hytte", ville vende sig i nåde til ikke-Jøder og ud af dem kalde et folk for Hans navn. Efter dette lover Gud at vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte. 

Dette falder sammen med to andre passager, som udtaler, at når fylden af ikke-Jøder er gået ind, gendannes Jerusalem igen til Jødisk suverænitet. 

"...og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende."  Luk 21,24.

I Romerbrevet 11: 25-26 siger Paulus:
" Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab , vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion. han fjerner ugudelighed fra Jakob."  Rom 1,25-26.

Her er det samme punkt fremhævet: fuldførelsen af Guds formål med ikke-Jøder markerer starten på Hans fornyede nåde til Israels folk. Når ikke-Jødernes tid er opfyldt, efter at ikke-Jødernes fylde er gået ind i Riget, vil hele Israel blive frelst -  "så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit"  ApG 3,19. 

Dette siger det samme som de mange Gammel-Testamentlige passager, der klart henviser til Guds evige formål for Hans gamle folk - evige løfter, der vil blive opfyldt for dem, ikke blot på en midlertidig måde, som hvis de kun var Guds eksempler fra oldtiden til "Kirkens Tidsalder", men opfyldt  praktisk , bogstaveligt  og  fuldstændigt.  

Paulus underviser i kapitel 9, 10 og 11 i Romerbrevet grundlæggende i de samme principper vedrørende det Jødiske folk: 

"Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme."  Rom 11,1.

Det er helt åbenlyst Guds plan at modtage dem igen i barmhjertighed: 

"For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke."  Rom 11:29. 

Der er mange profetier i Det gamle Testamente, som endnu ikke er gået i opfyldelse, og helt ærligt ikke kan forklares som være blevet åndeligt opfyldt gennem Kristi første komme. Det nye Testamente har også klare henvisninger til profetier, der endnu skal opfyldes. Kun på baggrund af disse vers i Det nye Testamente giver de endnu uopfyldte Profetier i Det gamle Testamente mening. For eksempel sagde Simeon ved Jesu fødsel: 

"For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges."  Luk 2:30-34.

Det bør være klart ud fra sådanne vers, at Jesus først ville være et lys for ikke-Jøder og bevirke fald for mange i Hans eget folk, men bagefter ville Han blive Israels herlighed og forårsage genopstigning for mange i Israel. Således fremhæver Det nye Testamentes løfter, at al den herlighed, Gud har lovet Israel gennem profeterne, faktisk vil blive åbenbaret i de sidste dage:

- Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsse sammen, en lille dreng vogter dem. Esaj 11:6.

- Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Esaj 2:4. 

-Talrige folk skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.« Esaj 2:3. 

- »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Salme 2:6. 

- På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til Ham skal folkene søge, og Hans bolig skal være herlighed. På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, Han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner. Esaj 11:10-12. 

- Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. Esaj 11:9.

- Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Luk 2,32. 
Disse er blot nogle få af de profetier, som endnu ikke er opfyldt, men er lovet af Gud. Som Jesus sagde: 

"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven  eller profeterne . Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket."  Matt 5,17-18.

Dette understreger, at alt, hvad profeterne forudsagde, bliver opfyldt og ikke kun de mere bekvemme dele af det. Jesus selv siger, at Han vil sørge for, at alle profetierne vil komme til at finde sted, før end nogen af Guds ord vil blive fjernet. Dette omfatter de profetier, som ikke blev opfyldt ved Jesu første komme. 

Det er derfor rigtigt, på baggrund af disse klare passager fra Det nye Testamente, at forvente en ordret opfyldelse af alt, som er blevet lovet gennem Israels profeter vedrørende Israels fremtid.

"Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget?"  Rom 11,12-15.

Hvilken vidunderlig tid at leve i! 

At erkende denne sandhed bringer apostelen Paulus stor glæde. Vi ikke-Jøder kan også deltage i denne glæde, for i Kristus får vi lov til sammen med Israel at arve alle de bibelske løfter, der endnu skal opfyldes. 

"For alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære."  2 Kor 1,20. 

Ikke for ingenting lærte Kristus os at bede:  "...komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;" 

Det er vanskeligt at se, hvordan Kristi første komme kunne have opfyldt alle de løfter, der klart er blevet fremsat af Gud. Profeterne forudsagde, at der ville blive en dag på jorden under Messiass herredømme i Jerusalem med Hans nation, da: 

1) Alle krige ville ophøre. 
2) Hver mand ville leve "under sit eget figentræ i lighed og retfærdighed. 
3) Barnet ville lege med slangen, så der vil være harmoni mellem menneskeheden og den animalske verden (ikke flere drab på hvaler). 
4) Naturen ville genetableres fuldt ud; træerne vil "klappe i deres hænder" og Det Døde Hav vil blive lifligt. 

Det Jødiske folk ved, at dette vil være frugterne af den kommende Messias, og finder det dermed vanskeligt at tro, at Han allerede er kommet, siden disse ting naturligvis endnu ikke er opfyldt. Vi mener naturligvis, at Messias er kommet én gang; og vi tilslutter os Paulus' i jubel over genoprettelsen af Israel, for vi ved, at det signalerer opfyldelsen af alle profetierne og tilbagekomsten af Messias:

"For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed."  Salm 102,17.

"For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen."  Rom 11,32-36.

Emner
Jøderne
"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Vi bør aldrig forlade vores hjem om morgenen, før vi har set Mesterens ansigt og har oplevet, at han sender os ud for at gøre hans vilje. "Ligesom Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer", sagde Jesus engang til sine nærmeste, og han ønsker at sige det samme til os. Præcis som med englene ønsker han, at vi skal være Guds budbringere, sendt ud for at hjælpe dem, der skal arve frelsen. Han har jo forberedt gode gerninger for os at vandre i, men det forudsætter dog, at vi tager os tid til at lytte til ham og at vi venter indtil, han sender os ud.
frit efter F. B. Meyer