E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 22:24

Andagt til Kristi Himmelfartsdag.

Fra "I Guds hånd".
Andagt til den 4. maj.
Af Herbet Neimanas.

"Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem"  Luk. 24:50. 

Det allersidste, Jesus gjorde, før han opløftedes til Himmelen, var at velsigne sine disciple. Hvilken smuk afsked! Sammen vandrede de ud til Betania. Undervejs talte de med hinanden, og Jesus sagde blandt andet til dem, at de skulle være hans vidner. De skulle prædike omvendelse til syndernes forladelse i hans navn. 


Til sidst stod de stille, for Jesus havde endnu noget vigtigt at meddele dem. Han lovede at sende Helligånden til dem, og de skulle blive i byen, indtil de blev  "Iført kraft fra det høje" Hvilken omsorg, og hvilket herligt løfte de fik! 

Så kom øjeblikket, hvor Jesus løftede hænderne og velsignede sine elskede venner. Og der står, at  " .. mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen"  Deres øjne fulgte ham. Det var på samme tid vemodigt og herligt. Så længe de kunne se ham, holdt han sine hænder oppe og blev ved med at velsigne dem. Og da de ikke længere kunne se ham,  "tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde."  De var under Jesu velsignende hænder! 

Denne velsignelse gælder til alle tider og omfatter enhver, som tror på Jesus. Hvor er det stort, at vi dag for dag må leve under Jesu velsignende hænder. Det giver kraft og frimodighed til vandringen og til tjenesten. Som disciplene kan også vi gå til værket med glæde. 

Den kristne livskunst er at stå åben for velsignelsen ovenfra og række andre, hvad man selv har modtaget under de velsignende hænder
Emner
Jesus Kristus
"dagens by 12-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Løgstør

Løgstør - Limfjordsmuseet2.JPGLøgstør er en fjordby i Himmerland med 4.284 indbyggere (2014), beliggende ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 kilometer vest for Aalborg og 64 kilometer nord for Viborg. Et par kilometer mod nordøst forbinder primærrute 29 Himmerland med Han Herred via Aggersundbroen. Fjordbyen ligger i Vesthimmerlands Kommune og hører til Region Nordjylland.

Trods sin relativ sene status som købstad (år 1900), består Løgstørs bykerne i dag af gamle gader med små huse bygget til 1800-tallets fiskere og sømænd. Ét af disse huse blev i 1918 skænket af danske husmænd til forfatteren og digteren Johan Skjoldborg (f. 1861 - d. 1936), der boede i huset indtil sin død. Det er i dag beliggende på Johan Skjoldborgs Vej. En anden bemærkelsesværdig bygning er Løgstør Kirke, en nygotisk bygning opført i røde mursten i 1893 med et højt slankt tårn vendt mod vest. Johan Skjoldborgs gravsted er placeret på kirkegården. Tæt ved havnen står Løgstør Grunde Fyr, opført i 1908. Det er et såkaldt dobbeltfyr med to trætårne placeret oven på en hvidmuret bygning. Fyret regnes som ét af de mest særprægede fyrtårne i Danmark. Ud mod havnen ligger også Hotel du Nord, som er et gammelt hotel med tilhørende restaurant, meget kendt blandt turister ligeledes lokale.

Ved Løgstør findes desuden Frederik den VII's kanal, der blev skabt i årene 1856-61, fordi fjordområdet umiddelbart vest og nord for byen var meget lavvandet og vanskeligt at benytte som sejlrende. I hver sin ende af kanalen står to par kanalbetjenthuse, alle fire bygninger hvidmurede med røde tegltage. De to nordlige kanalhuse indgår som en del af Limfjordsmuseet, et kulturhistorisk museum med udstillinger om fortidens fiskeri, søfart, bådebygning, strandjægere, krejleri og handel ved Limfjorden. Det er muligt for besøgende at vandre ad trækstien langsFrederik den VII's Kanal, ligesom man kan få en guidet sejltur på kanalen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
For at være lidenskabelig for Gud, må man også være meget sammen med Gud. Den Jesus, som var alene med Gud i ørkenen, lærte både at råbe til Gud og at græde mange tårer. Tror vi da, at vi kan fyldes med Guds hjerte helt uden at græde? Jesus græd mange tårer. Jeremias var en grædende profet. Tårer var også en del af Paulus´ og Johannes´ liv. Men selvom der sandsynligvis er nogle få forbedere, der græder i det skjulte, så er forbøn med tårer desværre blevet en fremmed ting i vores moderne kirker.
frit efter Leonard Ravenhill