E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 23:58


Fra Ynetnews.com/home/0,7340,L-3083,00.html 
5. februar 2012. 

Gen-undersøgelser siger, at Jøder af Europæisk afstamning har et blandet ophav, med mange signaler fra stammer i Kaukasus. De konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde. AFP

Jøder af Europæisk oprindelse har et blandet ophav med mange signaler fra stammerne i Kaukasus, som konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde ifølge en gen-undersøgelse. Undersøgelsens forfatter siger, at man bør afklare debatten, som har rullet i mere end to århundreder. 

Jøder af Europæisk afstamning, ofte kaldet Ashkenazim, tegner sig for omkring 90% af de mere end 13 millioner Jøder i verden i dag. Ifølge den såkaldte "Rhineland Hypotese"nedstammer Ashkenazim fra Jøder, der gradvist er flygtet fra Palæstina efter den Muslimske erobring i 638 e.Kr. 

Ifølge hypotesen bosatte de sig i det sydlige Europa, og derefter flyttede omkring 50.000 af dem i den sene Middelalder fra Rhinlandet i Tyskland til Østeuropa. Men kritikere siger, at denne idé er usandsynlig. Medmindre, der var sket et mirakel - som nogle tilhængere af "Rheinland Hypotesen" faktisk har indikeret - ville scenariet have været demografisk umuligt. 

Det ville betyde, at befolkningen af Østeuropæiske Jøder sprang fra 50.000 i det 15. århundrede til omkring 8 millioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette fødselstal ville være 10 gange større end hos den lokale ikke-Jødiske befolkning. Og det ville være sket på trods af de økonomiske trængsler, sygdomme, krige og pogromer, som hærgede de Jødiske samfund. 

Idet man søger nyt lys over dette argument, blev en undersøgelse offentliggjort i det Britiske tidsskrift "Genome Biology and Evolution". Den sammenligner genmassen hos 1.287 uafhængige personer, som kom fra otte Jødiske og 74 ikke-Jødiske befolkningsgrupper. 

Genetikeren, Eran Elhaik, fra "Johns Hopkins School of Public Health" i Baltimore, Maryland, finkæmmede dette mindre bjerg af data i jagten på enkelte ændringer i DNA-koden, der er knyttet til gruppens geografiske oprindelse. Sådanne afsløringer er blevet anvendt i tidligere forskning for at dykke ned i oprindelsen af det Baskiske folk og Pygmæfolket i det centrale Afrika. 

Blandt Europæiske Jøder fandt Elhaik, at forfædrenes signatur pegede klart på Kaukasus og også - men i mindre grad - Mellemøsten. Resultaterne, siger Elhaik, giver sund opbakning til den rivaliserende teori - "Khazarian hypotesen." 

Bakket op af arkæologiske fund 
Under dette koncept nedstammer de Østeuropæiske Jøder fra Khazarerne, et sammensurium af Tyrkiske klaner, der bosatte sig i Kaukasus i de første århundreder e.Kr., og påvirket af Jøder fra Palæstina konverterede de til Jødedommen i det 8. århundrede. 

Jødisk-Khazarerne opbyggede et blomstrende imperium, der tiltrak Jøder fra Mesopotamien og Det Byzantinske Rige. Det blev så succesfuldt, at det sendte udløbere ind i Ungarn og Rumænien, og der plantede frø fra en stor Diaspora. 

Men Khazarerne kollapsede i det 13. århundrede, da de blev angrebet af Mongolerne og blev svækket af udbruddet af Den Sorte Død. Ifølge "Khazarian hypotesen" flygtede Jødisk-Khazarerne vestpå, og bosatte sig i det voksende Polske Kongerige og i Ungarn, hvor deres færdigheder inden for finansiering, økonomi og politik var efterspurgt, og til sidst spredtes de til det Centrale- og Vestlige Europa. 

"Vi konkluderer, at genmassen fra de Europæiske Jøder er et gobelin af gamle befolkninger, herunder Judaiserede Khazarer, Græsk-Romersk Jøder, Mesopotamiske Jøder og Judæere," siger Elhaik. 

"Deres befolknings-struktur blev dannet i Kaukasus og ved bredden af Volga, med rødder der strækker sig til Kana'an og bredden af Jordan." 

Mange ting er ukendte vedrørende Khazarerne, hvis stammeforbund samlede Slaver, Skyter, Ungarske Bulgarere, Iranere, Alanere og Tyrkere. Men, hævder Elhaik, fortællingen, der er skitseret i generne, bliver bakket op af arkæologiske fund af Jødisk litteratur, der beskriver Khazarernes konvertering til Jødedommen, og også af sproget. 

"Jiddisch, sproget hos Central- og Østeuropæiske Jøder, begyndte som et Slavisk sprog", før det blev omklassificeret til Højtysk, bemærker han. 

En anden pointe er, at de Europæiske Jøder og deres forfædres grupper i Kaukasus og Mellemøsten deler en relativt høj risiko for sygdomme som cystisk fibrose. 

Undersøgelsen skal hjælpe med at finjustere en hurtigt voksende gren af den del af genmasse-forskningen, der ser på enkelt-skift-DNA-mutationer, som er forbundet med arvelige sygdomme, tilføjer Elhaik. 

Emner
Jøderne
"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Et helligt liv leves ikke i det skjulte, men det er livet med Gud i det skjulte, som gør det muligt.
frit efter E. M. Bounds