E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
25 Apr 2010 00:35
Dokumenttype
Undervisning
Emner
Jøderne
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Kristen Bokproduksjon. OSKAR EDIN INDERGAARD, 6630
                                TINGVOLL, NORGE.   Tlf: 71531436.
                             
                                                     Bind 5, side 499 "Jesu  Gjenkomst"
                                                   (Hvilken frihed har de troende jøder?)

                       JØDERNE SKAL FORTSAT HOLDE STORE DELE AF MOSELOVEN
                                                   I VANDRINGEN SOM TROENDE.

   På apostelmødet i Jerusalem år 49/50 efter Messias blev det bestem at de hedninge troende ikke var forpligtet på at holde Moseloven i vandringen som kristne. De hedninge troende skal holde den generelle del af Guds ordninger og Kristi lære, således som Paulus, Peter og Johannes fremstillede dem i deres breve.
   Selv om der ikke er sagt noget om jødernes forhold til Moseloven på dette møde, kommer der tydeligt frem en række steder i Paulus' breve at jøderne fortsat skal holde dele af Moseloven i vandringen som troende i den frie nådes tidsperiode. Som vi har set i kapitlet foran, holdt Paulus også Moseloven.
   Vi skal i det følgende referere en del udsagn, hvor dette kommer tydeligt frem. "men nu har de (de troende jøder) hørt sige om dig at du ude blandt hedningerne lærer alle jøder FRAFALD FRA MOSES og siger at de ikke skal OMSKÆRE deres børn, og ikke vandre efter DE GAMLE SKIKKE." Ap.gr.21,21.
   "For omskærelsen har vel sin nytte om du (jøderne) holder loven, men er du en lovbryder, da er din omskærelse blevet til forhud." Rom.2,25.
   "Hvad fortrin har jøderne da? eller hvad GAVN ER DER I omskærelsen (som er en del af Moseloven)?"  Rom.3,1.
   For en jøde kræves der stadig to omskærelser, ikke for at blive frelst, men for at opfylde Guds planer med jøderne. Disse omskærelser er:
FORHUDENS OMSKÆRELSE og
HJERTETS OMSKÆRELSE. Se Romerne 2,25-29.

   "Ophæver vi da loven ved troen? Langtfra! Vi stadfæster loven." Rom.3,30.
   "Men vi ved at alt det som loven siger, det taler den til DEM SOM HAR LOVEN (jøderne), for at hver mund skal lukkes og hele verden bliver skyldig for Gud." Rom.3,19.
   "Eller vi i ikke brødre (troende jøder) jeg taler jo til jer som kender loven (Moseloven) at loven hersker over mennesket så længe det lever?" Rom.7,1.
   "De som er israelitter, de som barnekåret og herligheden og pagterne og LOVGIVNINGEN og Guds tjenesten og løfterne tilhører." Rom.9,4.
   "Israel derimod som søgte RETFÆRDIGHEDENS LOV, de fandt ikke frem til denne lov. Hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den ved tro, men ved gerninger, for de stødte an mod snublestenen." Rom.9,31-32.
   "Jeg mener: Kristus er blevet en tjener for de OMSKÅRNE for Guds sanddruheds skyld, for at stadfæste løfterne til fædrene." Rom.15,8. (Der er meget som tyder på at Romer brevet er skrevet til troende jøder.)
   "en blev kaldt som omskåren men lader ikke forhud drage over, en er blevet kaldet som uomskåren, han lader sig ikke omskære!" 1.Kor.7,18.
   "og jeg er blevet som en jøde for jøderne, for at vinde jøder, for dem som ER UNDER LOVEN, som en som er under loven, for at vinde dem som ER UNDER LOVEN." 1.Kor.9,20.
   "Atter vidner jeg for hvert menneske som lader sig omskære, at han er skyldig at holde hele loven." Gal.5,3.
   "Men vi ved at LOVEN ER GOD, dersom nogen bruger den på LOVLIG VIS ( som loven skal bruges)."1.Tim.1,8.
   Jøderne er fortsat forpligtiget på at holde dele af Moseloven i Vandringen som troende. Det som skete ved den frie nådes tidsperiode, var det forhold at loven blev ophævet eller tilsidesat som indirekte frelsesprincip. Moseloven som sådan er IKKE OPHÆVET, men den er OPFYLDT. Det er to forskellige ting. Jesus sagde det samme. "i må ikke tro at jeg er kommet for at OPHÆVE, ELLER profeterne. Jeg er ikke kommen for at ophæve men for at opfylde." Mat.5,17. 
   Dette udsagn af Jesus betyder 3 ting:
Jesus gav os den RETTE TOLKNING AF MOSELOVEN. (Når en rabbiner var uenig i en anden rabbiners tolkning af loven, så sagde han: "Du ødelægger loven."
Jesus opfyldte loven TIL ALLE MENNESKERS FRELSE.
Jesus opfyldte og skal opfylde alt det som Moses og de andre profeter har PROFETERET OM MESSIAS.

   Moseloven er ikke ophævet, men i og med at der er kommet i stand et nyt frelsesgrundlag og i og med at Jesus oprettede et nyt præstedømme i sin egen person, så skete der også en FORANDRING af loven. "Omskiftes (forandres) præstedømmet, så forgå der jo nødvendigvis også en MSKIFTETSE AF LOVEN for sig." Hebr.7,12.
   "For da loven (de ofringer som loven foreskrev) har en skygge af de kommende goder, men ikke selve billedet af tingene, så kan der aldrig ved de offer som de hvert år frembærer, gøre dem fuldkomne som kommer med dem." Hebr.10,1.
   Mange af de ofringer, som loven foreskrev i Gl.testamente, og som pegede frem mod forskellige sider ved Jesu forsonergerning, er ikke aktuelle i vor tid. (Se min bog: Jødernes Konge, bind 3; om de Gl.testamentlige offeringer.)
   I 1000 års riget vil de forskellige ofringer komme ind igen som minde, underkastelses, stadfæstelses, renselses og gaveoffer for folket. Dette har vi BEGRENSET KUNDSKAP om i vor tidsperiode, og vi skal ikke uddybe det her. Jesus vil vise os alt dette ved sin genkomst.Esekiel, kap.40-48.
   I og med at jøderne fortsat er bundet til dele af Moseloven i vandringen som troende, er det ikke rigtigt at samle jøder og hedninger indenfor den samme menighed. Dette er også et argument for at jøderne skal have deres EGNE FOSAMLINGER. Både troende jøder og hedninger, som lever i den frie nådes tidsperiode, hører med til det kristne legeme, men de skal have deres egne forsamlinger, hvor Guds tjenesten skal foregå i samsvar både med Moseloven og med Paulus\ lære.
   Hvad som gæler loven, har den bestandig blevet betragtet som en ENHED. Med hensyn til indholdet af den plejer vi at dele den ind i 3 dele, og det er:
Dekalogen eller de ti bud.
Sermoni loven med de forskellige højtider.
Den sivile eller juridiske lovgivning. (Gud har sat sit 3 stempel på loven.)

   Hvad som gælder de ti bud, er de ikke ophævet for jøderne. I og med at sabbats budet er et integrert bud i 10 buds loven, så gælder sabbatsbudet for jøderne den dag i dag.
   Hvad der gælder sermonilovene, så er en del af offer lovgivningen tilsidesat i indeværende tidsperiode, for Kristi forsoning har gjort disse ofre overflødige. I 1000 års riget vil mange af ofrene komme tilbage igen.
   Hvad som gælder lovene om højtiderne i Israel, så er de ikke ophævet, men i og med at Jesus, som er jødernes Messias, allerede er kommet, så har en del af dem fået et andet indhold. De fleste jøder ser ikke dette i dag, men når jøderne bliver frelst som folk og nation i den store trængsel, skal de også få et helt korrekt syn på deres højtider.
   Hvad der gælder den sivile lovgivning, så fungerer den delvis i Israel den dag i dag. Den er ikke ophævet.
   På samme måde som de troende hedninger har sin frihed i Kristus til ikke at holde jødernes lov.HAR JØDERNE DEN SAMME FRIHED I KRISTUS TIL AT HOLDE DELE AF MOSELOVEN i den frie nådes tids periode.

            Jøderne skal i indeværende tids periode holde følgende ting.:
De skal praktisere omskærelsen af alle drengebørn.
De skal spise kosher mad.
De skal holde sabbatten som helligdag.
De skal holde de forskellige højtider. De skal inkludere Jesu forsoning i dem.
De skal klæde sig som jøder.

   Hvad som gælder ofringerne, så er de ikke faldet bort, men de har fået en forandret betydning, og i og med at templet ikke er etableret endnu, så bæres de ikke frem i dag.
   Når templet bliver etableret i fremtiden, så vil de Gl.testamentlige offer komme tilbage igen. Jøderne vil udføre Gudstjenesten således som de gjorde før templets ødelæggelse i år 70 efter Messias.
   Når Jesus kommer tilbage, skal han bygge et nyt tempel og vise jøderne det nye tempel tjeneste i 1000 års riget.

                                                            Opgave spørgsmål:

Hvorfor blev der ikke sagt noget om jødernes forhold til Moseloven på apostelmødet i Jerusalem?
Hvad siger Paulus i sine breve om dette?
Hvilke 2 omskærelser må jøderne fortsat have?
Hvad mente Jesus da han sagde at han ikke var "kommet for at ophæve loven og profeterne"?
Hvorfor er det ikke rigtig at samle hedning troende og jøder i den samme menighed?
Af hvilke 3 dele består loven?
Hvad vil det sige at loven er en enhed?
Til hvem er loven givet?
Hvad er sermoni lovene?
Hvad er den sivile lovgivning?
Hvilken frihed har de hedninge roende?
Hvilken frihed har de jøde troende?
Hvilke forskrifter i Moseloven skal jøderne holde i dag?
Hvad vil der ske med den Gl.testamentlige Guds tjeneste når templet bliver genopbygget?
Hvordan vil offer tjenesten blive i 1000 års riget?

"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Effektiv eller virkningsfuld bøn er den bøn, der opnår den velsignelse, som den søger. Det er den bøn, der virker og bevæger Gud. Selve ideen med virkningsfuld bøn er, at den opnår sin hensigt.
Charles G. Finney